Du kan besøge vores nye facebook side

Du vil være i stand til at se nyheder og nyeste tilbud fra Krakow-Guide, når du kan "lide" vores facebook side.

På "Synes godt om" knap, eller klik på "X" knappen for at lukke denne rude.

Billig skiferie i Zakopane - Polen

 

Vi anbefaler skiferie i Lubomierz i 2012. Læs mere

Send os informationer om hvordan I gerne vil komme til Zakopane og hvad I gerne vil opleve og vi vil udarbejde et specieltilbud til Jer! Skiferie i Polen er ca. 50% billigere end Østrig og Frankrig – og afterskiing er endnu billigere. F.eks, koster en fremragende hovedret omkring Kr. 40,00 og en halv liter øl omkring Kr. 12,00 på restauranterne. Hvis I gerne vil have en dansktalende guide i Zakopane eller måske i Krakow, Salt minerne i Wieliczka, koncentrationslejrene i Aushwitz, tømmerflodssejlads i Pieniny, så er det muligt for kun 500,00 PLN pr. dag + transportomkostninger.  

Rejsen til Zakopane:
Oplyst os, hvordan I gerne vil rejse til Zakopane og vi vil sende Jer en vejledning.

Til Zakopane i bil:
Det er en lang tur i bil fra Danmark – ca. 1.500 km. Skal I have alt skiudstyret med hjemmefra eller vil i shoppe lidt i Krakow og Zakopane, så er det selvfølgelig en fordel at køre i egen bil. Vi kan hjælpe Jer med at booke et hotel undervejs. F.eks. i Stettin, som kun er 6 timers kørsel fra Danmark eller i Krakow.

Til Zakopane med tog:
Det nemmeste er at bestille turen med DSB. Alternativt vil vi anbefale nogle af rejseselskaberne.

Til Zakopane med fly:
Det er efterhånden blevet meget billigt at flyve til Krakow eller Katowice, som kun ligger få timer fra Zakopane. Vi vil sende Jer en vejledning om, hvordan I kommer med fly.

www.wizzair.com

www.skyscanner.net

Hotellet:
Oplys os, hvordan I gerne vil bo i Zakopane. Vi kan også hjælpe med at booke hotel undervejs eller f.eks. i Krakow, hvis I også gerne vil opleve denne fantastiske by.
Send os venligst informationer om, hvor mange personer I er, antallet af børn og hvordan I gerne vil overnatte:

Informationer til hotelreservationen:
Navn
Efternavn
Adresse
Mobilnummer
Værelsetype (enkelværelse, dobbeltværelse med dobbeltseng eller med separerede senge, familieværelse, appartement)
Ryger eller ikke ryger
Ankomsdato og tidspunkt
Afrejsedato og tidspunkt

Særlige ønsker:
Adgang til Internet
Pool
Fitness
Sauna

Liftkort og skiudstyr:
Liftkort købes i Zakopane. Hvis I vil leje udstyr kan vi sende Jer en vejledning. 

Skiskole:
Zakopane er for såvel øvede som nybegyndere. Der er muligt at få skiundervisning for såvel børn som voksne. Vi kan sende jer materiale. 

Afterskiing:
Der er mange fremragende restauranter i Zakopane, hvor de fleste har åben pejs, men vi kan hjælpe Jer med at få en helt unik oplevelse. Lad os booke et bord på nogle af de bedste restauranter eller arrangere en uforglemmelig aften. 

Børn og unge:
Børn og unge er særdeles velkomne i Zakopane og der er masser af muligheder i form af kælkebakker, skiskole, Aquapark med kildevand. udendørs pølseristning over bål og meget mere. For de unge er der mulighed for at besøge byens diskoteker.

 
 
FOLKLOREAFTEN
Aftensmad på en restaurant i Zakopane, hvor I kommer vi til at høre og se ”Gørale Kapel”, som synger og spiller for Jer. En spændende folkloreaften med regionale retter.
 
 
  

 Ellers kan vi anbefale:

KANETUR i ZAKOPANE
2-3 timer kanetur gennem de flotteste steder i Zakopane med uforglemmelige udsigter. Afsluttes med middag, hvor I kan smage ristet over bål de regionale pølser  og bigos (en af polens nationalretter).  
 


 

 

 


Beliggenhed og historie:
Zakopane, der er malerisk beliggende i Tatry-bjergene i den sydligste del af Małopolska, nær den slovakiske grænse, er det største turistcenter i Polen og kaldes Polens vinterhovedstad. Byen ligger i en bjergsænkning ved foden af Høje Tatry. Centrum af byen ligger i en højde af 838 m.o.h.Zakopane.

 Fra Krupówki-gaden, byens hovedstrøg, der er gågade

 

 

 

Omkring 1500 begyndte nogle små bebyggelser at opstå i det ellers øde område, hvor Zakopane nu ligger. Man ved meget lidt om byens oprindelse, men traditionelt knyttes den til et vist rettighedsbrev til landsbyens indbyggere fra 1578. Allerede i det 15.årh. søgte man i Tatra-bjergene efter ædle metaller, såsom guld og sølv, men også kobber, dog uden noget større udbytte. Først i det 18. og 19.årh. rettede man interessen mod jernforekomster i området og udvindingen af dette metal havde stor betydning for udviklingen af den dengang lille landsby. Zakopane udviklede sig som turistby i 2.halvdel af det 19.årh. Det første hotel: "Pod Gewonten" blev bygget i 1885. Betydning for udviklingen havde også jernbanelinien fra Chabówka til Zakopane (1899) og hermed muligheden for at tilføre og anvende andet end lokalt bygningsmateriale samt naturligvis det voldsomt stigende antal personer, der opholdt sig i byen i en kortere tid. I 1899 brændte de træbyggede huse ved Krupówki-gaden, hvilket ved genopførelsen gav mulighed for her at skabe et centralt strøg i byen.       

Udsigt over Zakopane fra øst (Cyrhla)

Turistattraktioner:
Byen har besøg af turister hele året rundt. Om sommeren flokkes bjergvandrerne her og om vinteren strømmer skisportsentusiasterne til.

Krupówki
Hovedgaden, gågaden Krupówki er næsten altid fyldt med mennesker. Man ser her interessante eksempler på bjergboernes byggestil, ikke mindst langs gaderne Kościeliska, Krupówki og sidegaderne hertil.

Den gamle kirke
ved ul.Kościeliska er opført af træ i 1845-51 og var den første sognekirke i Zakopane.

Den gamle kirkegård
ved ul.Kościeliska, den ældste kirkegård i Zakopane og det sidste hvilested for flere kendte forfattere og kunstnere.

Kaplica Witkiewicza
Lige øst for byen, i lokaliteten Jaszczurówka, ligger en af de smukkeste bygninger i Zakopane, en trækirke, der er opført i 1908 efter tegninger af Stanisław Witkiewicz, fader til den berømte maler og forfatter Stanisław Ignacy Witkiewicz.

Tatry-museet
I Tatry-museet, Muzeum Tatrzańskie (ul.
Krupówki 10), kan man gøre sig bekendt med folkloren og kulturen i Podhale, som denne egn også kaldes.

Stanisław Witkiewicz-Museet for Zakopane-Stilen (Muzeum Stylu Zakopiańskiego im. Stanisława Witkiewicza
i Villa "Koliba", ul.Kościeliska 18

Jan Kasprowicz-museet (Muzeum Jana Kasprowicza)
(J.K.: polsk digter, dramatiker og kritiker), ul. Harenda 12a

Gubałówka
Lige nord for Zakopane ligger bjerget Gubałówka (1120 m.o.h.).

Giewont
Syd for byen er det nærmeste bjerg Giewont (1894 m.o.h.).
Zakopane rummer et meget stort antal kunstgallerier og ligeledes et stort antal værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere. Zakopane er udgangspunkt for talrige vandreruter og - om vinteren - for udflugter på ski i Tatra-bjergene. Zakopane er det populæreste og mest besøgte skituriststed i Polen.

Hvert år besøger 3 millioner turister denne by, som ligger fantastiski 900 m højde omgivet af Tatrabjergene. Zakopane blev først opdaget af polske turister i begyndelsen af det 20.årh. og var i begyndelsen et yndet udflugtssted for berømte polske forfattere og musikere. Zakopane er en by med 40.000 indbyggere. I turistsæsonen bliver dette tal dog gerne fordoblet.  Her er et rigt byliv med masser af restauranter, caféer og diskoteker. Krupówki-gaden er nok den mest kendte gade i Polen, det er et sted, hvor mange kendte ansigter viser sig.

Zakopane er også et ideelt sted til indkøb, her anbefales: strikkede uldtrøjer og huer, krystalglas, håndlavede gobeliner, ravsmykker osv. 

Reservation (dansk):
08-16: +45 36 99 06 77
17-23: +48 609 80 60 08
E-mail: info@krakow-guide.dk

 

 

 





Facebook side

Krakow-guide facebook page logo

Krakow map - useful locations


learn more »